Rådgiver
Teksten forneden er maskineoversat fra den tyske originaltekst.
Værd at vide til drejekondensatorer
Selv om ingen er helt klar over det, har mange mennesker allerede brugt en drejekondensator. Senest når en ældre radio med skalavisning har indstillet en sender. Vi forklarer, was en helt præcis drejekondensator, og hvilken teknik der ligger bag.
Was en drejekondensator?
Hvem har opfundet drejekondensator?
Hvordan fungerer en drejekondensator?
Was adskiller en trimmer-kondensator fra en drejekondensator?
Ofte stillede spørgsmål om rotationskondensatorer
Was en drejekondensator?
En kondensator er en passiv komponent, der kan lagre elektrisk energi i form af en statisk ladning.
I det nemmeste tilfælde består en kondensator af to metalplader, der står overfor hinanden. Jo større pladerne er, og jo mindre afstanden er, desto større er kondensators kapacitet eller lagringsevne.
En drejekondensator eller også " drejeko " er en justerbar kondensator, hvis kapacitet kan indstilles trinløst mekanisk. Værdien af den variable kapacitet eller den minimale og maksimale kapacitet er fastlagt på grundlag af konstruktionen.
Kapacitetsændringen sker ved mekanisk drejning af de bevægelige plader. Derved forstørres eller formindskes den effektive flade af de overfor stående kondensatorplader.
Hvem har opfundet drejekondensator?
Den 8. Juni 1892 modtog Denider Korda fra Paris et patent fra det kejserlige patentkontor i Berlin til sin elektriske kondensator. Ved denne kondensator skete kapacitetsændringen ved positionsændringen for de halvcirkelformede kondensatorplader. Et princip, der ikke har ændret sig i mere end 100 år.
Da den kondensator, der blev præsenteret på daværende tidspunkt, skulle have en høj spændingsstyrke og en høj kapacitet, arbejdede Denider Korda stadig med flydende dielektrikum (isolator mellem pladerne).
Dr. Adolf Koepsel har videreudviklet konceptet og med succes anvendt drejekondensator i svingkredse. Derfor kaldes den ofte fejlagtigt for drejebkondensatorens opfinder.
Hvordan fungerer en drejekondensator?
Selv om det klassiske drejeko nu ikke længere er i brug, kan teknikken forklares meget smukt med sin hjælp.
Som ved en elektrisk motor er der ved en drejeko en fast del (stator) og en drejelig del (rotor). Begge dele består af fletformede plader, som er monteret med nøjagtig afstand til hinanden. Rotorens plader er let opbevaret forskudt på en fælles aksel. På denne måde kan rotorpladerne dykke ned i statorplaernes mellemrum uden at berøre hinanden.
Den omgivende luft anvendes som dielektrikum. Disse variable kondensatorer kaldes derfor også luftkondensatorer.
Kondensatorerne havde en maksimal værdi på nogle få hundrede picofarad (pF), was dog i praksis var helt tilstrækkelige.
Ud over luft-drejekondensatorer findes der også foliekondensatorer. Ved disse justerbare kondensatorer anvendes tynde plast-folier mellem stator-rotorpakkerne og dielektrikum.
Derved øges spændingsstyrken, og pladerne kan sammensættes mere tæt. Derved krymper drejekodens konstruktion.
Til frekvenstilpasning bliver folie-drejekondensatorerne delvist udstyret med integrerede trimm-kondensatorer.
Foliekondensatorer er fortrinsvis indbygget i bærbare transistorradioer og radioerecorder. I dag finder man undertiden dem i etroradioer, der tilbydes som byggesæt.
Ved anvendelse af en roterende generator i en radio var rotoren mekanisk forbundet med et tovhjul. Gennem tovhjulet var skalrebet, hvor skalaviseren også var monteret. Når der er drejet på senderindstillingsknappen, bevæges skalalviseren og drejekondensator er indstillet.
På grund af wirerullernes forskellige diameter foretog drejekondensator en minimal bevægelse, selv om der blev udført en komplet omdrejning på indstillingsknappen. Ved omdrejningskoene af høj kvalitet var der til dels også monteret slørfrie reduktionsgear (se tandhjul i billede 1). Således kunne radioens modtagefrekvens indstilles finføling til den pågældende sendefrekvens.
I dag har digitalteknik og kapacitetsdioder fuldstændigt fortrængt drejekondensator fra vores modtagerapparater. Men uafhængigt af det bliver vi stadig monteret før trimmekondensatorer, som i sidste ende fungerer efter samme princip.
Was forskellen mellem en drejekondensator og en trimmer?
Drejekondensatorer er konstrueret til hyppig betjening eller til kontinuerlig ændring af kapacitansværdien af brugeren. De kan derfor indstilles udefra via betjeningselementer, stænger eller træk.
Trimmekondensatorer eller trimmere indgår i gruppen af drejekondensatorer, men er ikke beregnet til kontinuerlig justering. Trimmeren monteres ved apparatfremstilling og justeres nøjagtigt ved færdiggørelsen (matchet). Normalt er det ikke længere nødvendigt at justere en trimmer.
Kun ved vedligeholdelses- og servicearbejde eller ved udskiftning af komponenter kan det være nødvendigt at justere en trimmer-kondensator efterfølgende. Men det bør kun ske af eksperter, som ved, hvad was bør gøres.
Til indstilling af trimkondensatorer er justering-skruetrækkere af plast nødvendig. Specielt ved kondensatorer med lav kapacitet kan indstillingen med en metalskruetrækker føre til forkerte resultater.
Ud over folie-trimmekondensatorer anvendes i dag fortrinsvis keramik-trimmer. Særligt når der er brug for trimmeren som en overflademonterbare SMD-trimmer.
Da keramiklaget mellem stator og rotor kan holdes ekstremt tyndt, opnår trimmeren trods sin kompakte konstruktion meget høje kapacitetsværdier.
Ofte stillede spørgsmål om rotationskondensatorer
Was was was was was was was was was was was w
Det vigtigste udvælgelseskriterium er den kapacitet, der er angivet i Picofarad (pF). Et pF svarer til 1 x 10-12 Farad (F). Reservekondensator skal have samme værdi i pF som den defekte originale del.
Det andet vigtige udvælgelseskriterium er spændingsstyrken. Den maksimale tilladte spænding, der er angivet i de tekniske data, må under ingen omstændigheder overskrides.
Først når ovennævnte kriterier er opfyldt, kan det kontrolleres, om reserve-drejekoen også mekanisk passer ind i koblingen.
Kan man teste en drejeko måleteknisk?
Hvis drejeko har en kortslutning, kan man nemt fastslå det med en modstandsmåling. Mange multimetre giver også mulighed for kapacitetsmåling. Den fungerer ved kondensatorer med højere kapacitetsværdier uden problemer. Hvis drejeko kun har få pF kapacitet, kan måleledningerne påvirke måleresultatet negativt.
Hvis et drejeko ikke passer ind i kredsløbet, kan Ich forlænge tilslutningerne?
Ved forlængelse af drejekotilslutningerne løber man fare for, at forbindelsesledningerne har en negativ indvirkning på funktion af koblingen. Derfor er det ikke anbefalelsesværdigt. Ved professionel reparation af udstyr skal sådanne »selvbyggerløsninger« definitivt undgås. Her skal der anvendes egnede originale dele.
Kan man reparere en luft-drejekondensator fra en gammel radio?
Principielt ja, hvis man har den relevante erfaring. Man skal være meget forsigtig med de variable kondensatorer, så pladerne ikke bliver bøjet, hvilket was en kapacitetsændring ville medføre. Især for flercirkelmodtagere kan dette påvirke synkronløbet negativt. Eksperter indstiller synkronløbet med målrettet formning af rotorens ydre plader. Hertil er de ydre plader hver for sig opdelt i segmenter (se figur 2).